Lige nu kører “A Complete Unknown” i biografen – filmen om den unge Bob Dylan, spillet af Timothée Chalamet. Og jeg må bare sige: Løb ind og se den! Film skal ses i biografen!. Musikken, poesien, stemningen. Fortællingen om det unge genis gennembrud!
Jeg tænker i dag på hvor relevant Dylans gamle sang “Quinn the Eskimo (The Mighty Quinn)” faktisk er. En sjov, mærkelig, eksperimenterende sang fra 1967. Den gang omtalte man stadig naturfolkene i Arktis som eskimoer. “When Quinn the Eskimo gets here / Everybody’s gonna jump for joy.”
Sangen kan handle om en grønlænder som skaber glæde, latter og dans i sit og andres liv. Det gør han bare ved at være tilstede i livet.
Og i dag, i maj 2025, så kan sangen godt handle om Grønland og Trumps købeplaner…
I december sidste år gik Donald Trump ud på sit sociale medie, Truth Social, og skrev, at USA burde eje Grønland – af hensyn til “national sikkerhed og frihed i hele verden”. Som om medlemsskab i NATO ikke er tilstrækkeligt….Det lyder lidt som den tidligere“Trump vil købe Grønland”-historie fra 2019 – men det er endnu mere alvorligt denne gang.
På et pressemøde i januar blev Trump spurgt, om han ville bruge militær eller økonomisk pres for at få kontrollen over Grønland. Her svarede han: “Jeg kan ikke love noget… men vi har brug for Grønland af hensyn til vores økonomiske og nationale sikkerhed. ”Trump ser altså på Grønland som noget, man kan eje – Grønland er for ham en stor ø med værdifulde metaller og strategiske muligheder.
Dylan har hele sit liv nægtet at lade sig eje. Ikke af pladeselskaber. Ikke af Nobelprisen. Ikke af medier. Han er som Quinn – fri, uforklarlig, og totalt uimponeret af magt. Og måske er det netop derfor, Quinn the Eskimo stadig virker. Den minder os om noget, vi har brug for at høre: at folk, natur, land og kunst ikke er til salg. At musik – gammelt og nyt – skal lyttes til!
Jeg håber du får en god lytteoplevelse og en god tur til biografen!