Et tillidsfuldt samarbejde

– Det bliver en god tid…

Anders har en analytisk tilgang til komplekse problemstillinger og er kendt for sin evne til at se muligheder, der skaber værdi. Dag har en unik evne til at forstå og spejle de menneskelige aspekter af en organisation.

Vi er optaget af organisationsudvikling, og om hvordan forandringer påvirker den enkelte leder og medarbejder. Vi sætter en ære i at opbygge langvarige relationer med vores kunder, og vi stræber altid efter at forstå deres specifikke behov.

Sammen tilbyder Anders og Dag et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi kombinerer vores ekspertise for at hjælpe organisationer og enkeltpersoner med at nå deres mål.

Vi stiller hele vores netværk og al vores ekspertise til rådighed.

Dag Njaa Isene

– Vi er ikke ens – men sammen er vi bedst…

Dag har en Master i Organisations Psykologi (MPO), en BA i pædagogik og han er uddannet skuespiller. Dag har lang erfaring som konsulent, underviser og formidler.

Dag har på en og samme tid forståelse for strategiske aspekter af at drive virksomhed, og en dybtgående indsigt i mennesker og menneskelige relationer.

Dag benytter sig ofte af sin skuespillerbaggrund til at inddrage kropssprog i den faglige udvikling. Han anvender ofte forumteater, praktiske øvelser og skuespiller-teknik i processerne omkring lederudvikling, formidling, konflikthåndtering og dilemma-forståelse.

Dag er ICC Coach, og certificeret i Kultur Oceanet, ViQ, HR Profiler, SDI, SBL, Extended Disc og HR-meter.

Dag arbejder ud fra en filosofi om, at nærvær og kommunikation skaber vej for et bæredygtigt samarbejde.

Anders Stig Berthelsen

– Det stille vand har den dybe grund…

Anders er uddannet folkeskolelærer, og han har mange års erfaring som leder, iværksætter, konsulent og underviser. Gennem sit arbejde har han specialiseret sig i at rådgive og udvikle mennesker på arbejdsmarkedet – både medarbejdere, ledere og unge i udsatte positioner.

Anders er en erfaren designer af kompetenceudviklende forløb, hvor kreativitet og kunstneriske udtryk spiller en central rolle. Han har stor erfaring med at skabe projekter, der sikrer målrettet kompetenceudvikling, og han har et stærkt netværk af samarbejdspartnere.

Anders er desuden uddannet vejleder, certificeret coach og erfaren sparringspartner i DiSC-personprofiler. Derudover er han trænet som LEGO® Serious Play™-facilitator, hvilket giver ham særlige redskaber til at skabe engagerende og kreative læringsforløb.

Skal vi samarbejde?

Vi anerkender kundens viden, kultur og ressourcer som fundamentet for samarbejdet. Løsninger skabes bedst i dialog.