Kristeligt Dagblad havde 8.11 en enormt spændende, men samtidig også nedslående, artikel. Den hed “Frygten for at lave fejl lever i bedste velgående på danske arbejdspladser”, og handlede om netop dette: at mere end halvdelen af danskerne skjuler fejl, de begår på arbejdspladsen grundet frygt for konsekvenser ved fejlene.

Den tager vi lige igen: halvtreds procent PLUS af alle danskere har så ringe en tillid til deres ledelse og kolleger, at de vælger at tie med fejl, selv om disse fejl i nogle tilfælde kan have livstruende konsekvenser.

Tager vi den yngre gruppe er tallene endnu værre, og det bør være noget alle ledere, pårørende, forældre og kolleger ser som en af de største udfordringer for et konkurrencedygtigt, velstående og tillidsfuldt Danmark.

Hos Institut for mere Tillid ser vi dette som endnu et bevis for, at der i største grad er brug for det vi gør: projekter, initiativer og processer, der øger tilliden og trygheden. Ikke kun fordi at det er “rart” at leve et tillidsfuldt og trygt liv, men fordi de fejl manglende tillid tvinger ind under gulvtæppet er farlige, dyre og fungerer som nedbrydere af arbejdsglæde, initiativ og evnen til at selv-lede.

Det er også samtidig et yderst komplekst problem, og noget vi alle i vores arbejdsliv har oplevet: Den der følelse af at man ikke kan sige sin faglige mening uden negative konsekvenser. At der bliver straffet, hånet eller lignende for fejl, der kunne have været kilder til fælles læring og fællesskab på arbejdspladsen. At kolleger trækker sig, selv udvikler hånende “du-skal-ikke-tro-du-er-noget”- attitude, og over tid bliver aktive medspillere i en syg nulfejlskultur.

Det dur ikke. Vi må kunne gøre det bedre. Vi har brug for en fejl-kultur: en tillidskultur, hvor fejl bruges som fælles læring, usikkerhed og nysgerrighed belønnes, og man ser det at tage psykisk vare på sine kolleger og medarbejdere som en central del af ens arbejde – uagtet om man er murer, fabriksarbejder, økonom eller lærer.

Som leder kan du ikke kræve, at dine medarbejdere udviser dig tillid. Du kan heller ikke lokke dig til det, med fesen “min dør er altid åben”-retorik. Du kan kun skabe tillid ved hver dag at være tillidsskabende. Ved at være opsøgende, og interessere dig – ærligt – for dine medarbejderes velbefindende. Ved at holde dine aftaler, være en nysgerrig sparringspartner, tage ansvar for den professionelle omgang medarbejdere imellem, og aktivt sikre, at når der skal placeres ansvar for fejl, er det ultimativt dig, der skal tage ansvaret.

Som medarbejder kan du starte med dig selv. Selv dele dine faglige usikkerheder. Lytte aktivt og nysgerrigt når dine kolleger tør dele deres. Tage ansvar for de nye medarbejdere, så de oplever at blive støttet og løftet. Blidt, men bestemt, bede fejlfindere blandt kolleger om at lade være med at gøre alle dummere og mere usikre i deres iver efter at pointere andres påståede uduelighed.

Fordi selvfølgelig må du kritisere, påpege fejl og foreslå forbedringer. Det skal man jo kunne på en arbejdsplads. Men gør det på en måde hvor vi sammen vokser, hvor hensynet til den andens integritet og tillid er centralt.

Et arbejdsliv æder en kæmpe del af vores vågne liv. Vi skylder os selv at skabe en kultur på de arbejdspladser vi er på, der er gennemsyret af tillid, støtte og ordentlighed.

Og det kan vi godt. Sammen.