Et tillidsfuldt samarbejde

– Det bliver en god tid…

Anders Stig Berthelsen og Dag Njaa Isene er stiftere og direktører i IFMT – Institut for Mere Tillid.

Sammen har de gennem mange år arbejdet med at udvikle mennesker, ledere og organisationer. De deler en fælles ambition om at skabe arbejdspladser, hvor tillid, ansvar og samarbejde danner grundlag for udvikling, trivsel og gode resultater.

Anders  er kendt for sin analytiske tilgang til komplekse problemstillinger og sin evne til at se mønstre og muligheder, der skaber værdi. Han arbejder strategisk med organisationsudvikling og hjælper mennesker og organisationer med at omsætte visioner til konkrete handlinger.

Dag  har en særlig evne til at forstå de menneskelige dynamikker i organisationer. Med stor indsigt i relationer, dialog og udviklingsprocesser hjælper han ledere og medarbejdere med at skabe engagement, fælles retning og varige forandringer.

Omkring Anders og Dag står et stærkt konsulentteam med forskellige faglige kompetencer.

Fælles for os alle er, at vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem mennesker. Derfor bygger vores arbejde på nærvær, nysgerrighed og et tæt samarbejde med vores kunder.

Gennem vores arbejde med tillidsbaseret ledelsevækstledelse og udvikling af organisatorisk forandringskraft hjælper vi organisationer med at skabe varige forandringer, hvor mennesker bliver aktive medskabere frem for passive modtagere.

Vi sætter en ære i at opbygge langvarige relationer. Vi lytter, udfordrer og samarbejder tæt, fordi vi ved, at de bedste løsninger opstår, når mennesker har tillid til hinanden.

Når du samarbejder med IFMT, får du ikke blot én konsulent. Du får adgang til hele vores netværk, vores samlede erfaring og vores tværfaglige kompetencer.

Det bliver en god tid.

Randi Villebro

– Du skal ikke finde en ny dør – du skal bare holde op med at holde den lukket

Randi er cand.mag. i International Virksomhedskommunikation og har mange års erfaring som facilitator, underviser og forandringsskaber i både private og offentlige organisationer.

Hun er founder af Inside Business, hvor hun kombinerer forretningsudvikling med dyb refleksion, relationel intelligens og en særlig sans for at skabe rum, hvor både mennesker og idéer kan folde sig ud.

Randi arbejder med menneskecentreret innovation og bringer æstetik i spil som et aktivt innovationsgreb. Hun aktiverer det i mennesker, der skaber reel bevægelse og transformation: selvindsigt, intuition og mening. Forandring sker i dialog, tillid og relationel resonans. Mennesker forandrer sig i kontakt med andre, og derfor er relationer ikke bare et vilkår i forandring, men selve nøglen.

Randi skaber læringsforløb, hvor deltagerne er medskabere, og hvor udvikling forankres i virkeligheden. Hun bruger billeder, metaforer og visuelle modeller til at åbne perspektiver og skabe trygge rum, hvor deltagerne tør eksperimentere, tænke nyt og handle.

Hun gør innovation praksisnær – især for ledere – og viser, hvordan innovation kan være en ledelseskompetence. Randi er en del af IFMT’s sprog- og udviklingsforløb i virksomheder og organisationer – hvor hun med energi, empati og æstetik bringer udvikling tættere på praksis.

Udvikling starter indefra.

Mathias Dahl-Hansen

– kunst og kultur er en væsentlig drivkraft bag mit virke.

Mathias underviser og faciliterer workshops med udgangspunkt i solid erfaring inden for kommunikation, værtskab samt udvikling og afvikling af arrangementer.

I Institut For Mere Tillid bidrager Mathias med kompetent undervisning og meningsfulde læringsoplevelser, der styrker deltagernes potentiale og skaber varige resultater.

Hans akademiske baggrund har givet ham solide projektlederkompetencer og en vedvarende nysgerrighed på nytænkning.

Hertil kommer et stærkt fundament i kunst og kultur, som er en væsentlig drivkraft bag hans virke.

Morten Reese

– Forståelsen for mennesker er omdrejningspunktet.

Morten har bred og lang  erfaring fra IT-branchen, hvor han har arbejdet som konsulent og projektleder  både nationalt og internationalt.

Denne erfaring har givet ham en stærk forståelse for ledelse, projektstyring og de menneskelige mekanismer, der påvirker succes i organisationer.

Med en dyb interesse for de menneskelige aspekter af forandringsledelse arbejder Morten med at klæde ledere og organisationer på til at håndtere de udfordringer, som forandringer typisk medfører.

Morten trækker på sin viden inden for coaching, profilværktøjer og ressourceledelse for at skabe et solidt grundlag for samarbejde, hvor forståelsen for mennesker er omdrejningspunktet.

Katrine Rugager Skjøtt

– forandring sker bedst i et trygt, tillidsfuldt rum.

Katrine er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. didaktik med speciale i dansk.

Hun er certificeret (smerte)coach med efteruddannelse inden for bl.a. kognitiv adfærdsterapi og arbejder med at omsætte kompleks viden om smerte og læring til konkrete redskaber, der skaber motivation og udvikling.

I sin coachende tilgang lægger Katrine vægt på relationen til det enkelte menneske, da forandring sker bedst i et trygt, tillidsfuldt rum.

Hun driver desuden maduniverset www.momsemad.dk, hvor passionen for mad og fællesskab får plads.

Hos IFMT bidrager hun med både faglig tyngde og en nærværende tilgang, der bygger bro mellem viden, relationer og bæredygtige forandringer.

Chris Nunan

– Min undervisning begynder der, hvor tilliden vokser – og vi tør være nysgerrige sammen.

Chris er Cand. Mag. – underviser, facilitator og formidler med mange års erfaring inden for kommunikation, sprog, psykologi og kreativ udvikling. Hans arbejde bygger på nysgerrighed, respekt og tillid som grundlag for læring og ægte menneskelig kontakt.

Med en baggrund i dansk litteratur og psykologifaget forener Chris faglig indsigt med en nærværende, legende og refleksiv tilgang til undervisning. Han skaber trygge læringsrum, hvor deltagere kan udforske både sproget og sig selv – med fokus på kommunikation, kreativitet og personlig udvikling.

Chris tror på, at læring sker bedst, når vi tør være åbne, nysgerrige og i kontakt med os selv og hinanden, han har også mange års erfaring med gruppe supervision, mindfulness, fokusering og facilitering med mere.

Jeppe Dyrendom Graugaard

– Motiveres af at skabe samarbejder, der drager omsorg for kloden

Jeppe Dyrendom Graugaard har gennem mere end ti år arbejdet med voksenundervisning og læring, primært som højskolelærer, men også som initiativtager og drivkraft i sin egen forening, hvor han har udviklet og afholdt kurser, seminarer og workshops. Hans arbejde kredser om at skabe meningsfulde læringsrum, hvor mennesker trives, engagerer sig og finder nye veje til fælles handling.

Jeppe har en stærk akademisk baggrund som forsker og researcher og besidder en særlig evne til hurtigt at sætte sig ind i komplekst og nyt stof. Han er optaget af formidling i øjenhøjde og arbejder bevidst med at bygge bro mellem forskning, praksis og menneskers levede erfaringer.

Han har en mastergrad med fokus på klimavidenskab og klimapolitik samt en ph.d. i græsrodsinnovation, begge fra University of East Anglia. Denne kombination giver ham et solidt fagligt fundament og en dyb forståelse for, hvordan forandring ofte opstår nedefra – gennem fællesskaber, engagement og eksperimenterende samarbejder.

Jeppe trives i det organisatoriske og relationelle arbejde og finder stor motivation i at skabe rammer, hvor mennesker kan mødes, lære og handle sammen. Han drives af ønsket om at udvikle nye former for læring og samarbejde, der ikke blot styrker tillid mellem mennesker, men også bidrager til en mere omsorgsfuld og bæredygtig relation til kloden.

Anders Stig Berthelsen

– Det stille vand har den dybe grund…

Anders er uddannet folkeskolelærer, og han har mange års erfaring som leder, iværksætter, konsulent og underviser. Gennem sit arbejde har han specialiseret sig i at rådgive og udvikle mennesker på arbejdsmarkedet – både medarbejdere, ledere og unge i udsatte positioner.

Anders er en erfaren designer af kompetenceudviklende forløb, hvor kreativitet og kunstneriske udtryk spiller en central rolle. Han har stor erfaring med at skabe projekter, der sikrer målrettet kompetenceudvikling, og han har et stærkt netværk af samarbejdspartnere.

Anders er desuden uddannet vejleder, certificeret coach og erfaren sparringspartner i DiSC-personprofiler. Derudover er han trænet som LEGO® Serious Play™-facilitator, hvilket giver ham særlige redskaber til at skabe engagerende og kreative læringsforløb.

Dag Njaa Isene

– Vi er ikke ens – men sammen er vi bedst…

Dag har en Master i Organisations Psykologi (MPO), en BA i pædagogik og han er uddannet skuespiller. Dag har lang erfaring som konsulent, underviser og formidler.

Dag har på en og samme tid forståelse for strategiske aspekter af at drive virksomhed, og en dybtgående indsigt i mennesker og menneskelige relationer.

Dag benytter sig ofte af sin skuespillerbaggrund til at inddrage kropssprog i den faglige udvikling. Han anvender ofte forumteater, praktiske øvelser og skuespiller-teknik i processerne omkring lederudvikling, formidling, konflikthåndtering og dilemma-forståelse.

Dag er ICC Coach, og certificeret i Kultur Oceanet, ViQ, HR Profiler, SDI, SBL, Extended Disc og HR-meter.

Dag arbejder ud fra en filosofi om, at nærvær og kommunikation skaber vej for et bæredygtigt samarbejde.

Skal vi samarbejde?

Vi anerkender kundens viden, kultur og ressourcer som fundamentet for samarbejdet. Løsninger skabes bedst i dialog.