Vi er glade for at kunne præsentere Katrine Rugager Skjøtt som ny konsulent i IFMT.
Katrine er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i didaktik med speciale i dansk. Hun er desuden certificeret (smerte)coach med efteruddannelse inden for bl.a. kognitiv adfærdsterapi. Med den baggrund arbejder hun med at omsætte kompleks viden om smerte og læring til konkrete redskaber, der kan skabe motivation, udvikling og forandring.
I sin tilgang lægger Katrine vægt på relationen til det enkelte menneske. Hun tror på, at forandring sker bedst i et trygt, tillidsfuldt rum – en overbevisning, der gennemsyrer hendes arbejde.
Hos IFMT bidrager Katrine med både faglig tyngde og en nærværende tilgang, der bygger bro mellem viden, relationer og bæredygtige forandringer.

